Arkimedes af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm

Oprettet: 20.06.2017 - 16:25

Bog: "Arkimedes " af Lisbeth Zornig Andersen

Bogens forside

Karrierekvinden Malene er vokset ud af en traumatisk barndom i Nakskov og er netop blevet direktør for Hjælp Barnet.

Udgivet: 
2017
Forlag: 
Politikens Forlag
Sidetal: 
432
Lån bogen - Køb bogen

Romanen er som et langt tilbageholdt åndedræt, mens man venter på en uundgåelig eksplosion. Zornig og Lindholm har skrevet endnu en spændingsbog med stof til eftertanke.

Malene er er mønsterbryder og nu på toppen af sin karriere efter en traumatisk barndom i Nakskov. Vi møder hende igen efter hændelserne fra første bog i serien, ’Bundfald’, hvor hendes bror døde, og hun var med i selvtægts-gruppen ”De brændte børns familie”.  Hun er nu blevet udpeget som direktør for organisationen Hjælp Barnet, men hendes fortid fra Lolland, der var præget af vold, misbrug og svigt, forfølger hende stadig. Finansmanden Valentin findes myrdet, og sporene på gerningsstedet peger mod Malene. Hun er uskyldig, men kan ikke bruge sit alibi, fordi det involverer en minister.

Malene opdager snart, hvem der er efter hende, og hun må søge hjælp i sit gamle netværk og den fortid, hun har forsøgt at lægge bag sig. Det turbulente kærlighedsforhold hun har til Mathias Zobel, der netop er hjemvendt fra sit eksil i Costa Rica, gør hende sårbar. Det viser sig, at hun faktisk elsker Mathias, noget der er fjernt for den ellers kontrollerede Malene.  Mathias bliver imidlertid hvirvlet ind i Operation Arkimedes. En operation der skal redde Danmarks velfærdssamfund fra et kollaps. Toppen af dansk erhvervsliv og andre indflydelsesrige personer mødes på luksuriøse omgivelser på den lille privatejede ø Stenø. Den er ejet af Valentin, og han får unge smukke piger og drenge fra børnehjem til at betjene de besøgende på øen.  Malene og Mathias vil sammen infiltrere dette. De trækker på netværk og bekendte, men det sætter voldsomme kræfter i bevægelse, som de ikke kan styre. Deres liv er i fare, hvis de fortsætter kampen.

De utroligt mange lag, der dækker over løgne, misbrug og magtliderlighed, bliver langsomt pillet fra hinanden i denne skræmmende realistiske og spændende historie om magtmisbrug. Det hensynsløse menneskesyn Fuck or get fucked, hvor dem der har magten spiller guder, gør indtryk og giver masser af stof til eftertanke.

En særlig tak til mørk&stormy for lån af billedet på Litteratursidens Facebookside. Du kan følge designerne bag bogen på Instagram.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.