Dansen gennem sommeren af Bo Green Jensen

Oprettet: 29.05.2017 - 10:16

Bog: "Dansen gennem sommeren" af Bo Green Jensen

Bogens forside

De to venner Jac og Stankelben og deres veninde Lisa beslutter en sommer at lægge arbejdsløsheden og det almindelige mismod bag sig og tage på cykelferie på Bornholm

Forfatter: 
Bo Green Jensen
Udgivet: 
1981
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
115
Lån bogen - Køb bogen

Ungdomsroman om kærlighed, sommer og slangen i græsset. Om den sidste ubekymrede sommer, sommeren inden alt bliver anderledes.

’Dansen gennem sommeren’ følger vennerne Jac og Stankelben gennem en skæbnesvanger sommer. Drengene tager på cykelferie med Jacs kæreste Lisa. De tager til solskinsøen Bornholm, og inden de tager hjem igen, er deres liv ændret for altid.

Jeg læste bogen med stor begejstring i midten af ’80erne, da jeg selv var teenager. Jeg synes, den var spændende og skræmmende, og samtidig var det smuk kærlighedshistorie. Når jeg nu læser den igen, kan jeg se, at romanen bærer præg af den tid, den er skrevet i, blandt andet med tidstypiske referencer til tøj og musik. Men alligevel holder kærlighedshistorien hen over nogle skønne sommerdage på Bornholm. Indtil mødet med motorcykelbanden Dark Angels er alt, om ikke idyl, så skønt.

Forfatteren lader os vide, at noget er på vej f.eks. skriver han: ”… dansen gennem den lange sommer var begyndt. Den var svær og fuld af vrede og smerte og glæde… ” Bo Green Jensen, der også er lyriker, lader poesien og eftertænksomheden komme til udtryk i romanen: ”Hvis du ser verden som en lys og indbydende dans, så er det, fordi du er lys og ubekymret indvendig. Hvis jeg ser verden som en trussel, så er det, fordi jeg er bange indvendig. Man er, hvad man ser, og det man ser, er det, man er. ”

Genlæsningen holder, omend jeg ikke knuselsker bogen, som jeg gjorde, da jeg var teenager, så er der poetiske sætninger og sommerstemning nok til, at den er en læsning eller genlæsning værd.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.