Den du elsker af Mari Jungstedt

Oprettet: 15.06.2017 - 11:47

Bog: "Den du elsker" af Mari Jungstedt

Bogens forside

I et gammelt stenbrud i det nordlige Gotland finder man liget af en ejendomsmægler, der havde fået til opgave at sælge en smuk gammel herregård i lokalområdet.

Forfatter: 
Mari Jungstedt
Oversætter: 
Kamilla Jørgensen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
330
Lån bogen - Køb bogen

Spændende og intens krimi fra Gotland. Tolvte bog er en af de bedste i serien fra politistationen i Visby.

En kvindelig ejendomsmægler findes myrdet i et øde område på Gotland. Hendes mand fortæller politiet, at hun ville ud at se på en herregård, som hun havde fået til opgave at sælge og at han alarmerede dem, da hun ikke kom hjem. Men kan Anders Knutas stole på den afdødes mand, eller er det i virkeligheden en nærtstående, der har myrdet kvinden? De tre søskende, der skal sælge gården, er ikke alle lige fine i kanten, og de er bestemt ikke enige om, hvorvidt gården overhovedet skal sælges. Julia Ramborg, der bor på gården, synes ovenikøbet, at der er nogen, der lusker omkring om aftenen, så der er mange løse ender for Anders Knutas og resten af styrken. Da der sker flere mord i området, får politiet endog meget travlt med opklaringsarbejdet.

'Den du elsker' er nummer tolv i serien, og jeg synes faktisk, de bliver bedre og bedre. Forfatteren har helt styr på plottet, der er yderst veldrejet og holder helt til sidste kapitel. Også persongalleriet styrer Jungstedt fremragende, de velkendte politifolk og deres indbyrdes forhold fungerer utrolig godt. De er alle, inklusiv sagens hovedpersoner, meget realistiske. Selvom der går lang tid imellem, man læser en bog i serien, har forfatteren en evne til at skrive på  en måde, så man hurtigt er tilbage på politistationen i Visby. Det er ikke fordi hun direkte opdaterer læserne, men på en nærmest usynlig måde, får hun alligevel opsummeret, hvad der skete sidst.

Sproget er enkelt og uden alt for mange unødvendige ord og beskrivelser. Det gør bogen til en intens læseoplevelse, og det kan jeg godt lide, når det gælder krimier. Hele serien kan anbefales, og da Knutas og de andre hos politiet i Visby fylder en del i handlingen, vil jeg anbefale at læse dem i rækkefølge, selvom hver bog afslutter en sag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.