En ny studiebibel på dansk

Oprettet: 16.06.2017 - 21:12

Bog: "Den nye Studiebibelen fra Bibelselskabet " af Bodil Ejrnæs

Bogens forside

Den autoriserede oversættelse med indledning og kommentarer.

Forfatter: 
Bodil Ejrnæs
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Bibelselskabet
Sidetal: 
1753
Lån bogen - Køb bogen

Med Studiebibelen har vi endelig fået en studiebibel på dansk. Hidindtil har man måttet ty til engelske, tyske og franske studiebibler, samt en enkelt på norsk. Det er derfor i udgangspunktet et meget velkomment initiativ, at Studiebibelen nu udkommer hos Bibelselskabet.

Den nye bibel bygger (naturligvis) på den autoriserede bibeloversættelse af 1992 (de kanoniske bøger; de apokryfe bøger fra 1998), og selve bogens opbygning følger den autoriserede bibels opbygning. Foruden et almindeligt forord af bogens redaktører, følger et forord til hvert af Bibelens skrifter, idet dog nogle af NTs mindre breve er behandlet samlet (t.eks. de tre Johannesbreve). Derpå følger teksten, der er kommenteret nederst på siden med henvisning til kapitel og linie i hovedteksten, så man let kan finde ud af, om et givent sted er kommenteret eller ej.

Mellem hovedteksten og noterne findes bibelhenvisningerne: henvisningerne til parallelsteder hhv. allusioner i andre dele af bibelen, som vi også kender fra den almindelige udgave af den autoriserede oversættelse. Man har ifølge forordet blot overtaget de noter, der findes her, bl.a. af hensyn til omfanget, men også for at ‘opnå en så læselig tekst som muligt’ (s. 13). Dette sidste er et mærkværdigt argument, da henvisningerne jo er sat i en tekstblok for sig og således ikke forstyrrer den læser, som ikke vil læse dem. Man havde i denne forbindelse kunnet ønske at få nogle af de henvisninger tilbage, der blev taget ud ved 1992-oversættelsen, jf. Erik A. Nielsens kritik heraf i Poetisk teologi, s. 39.

Spredt i hele bibelteksten findes forskellige såkaldte faktabokse, der behandler forskellige vigtige emner, såsom ‘apostel’, ‘arken/pagtens ark’, ‘omskærelse’, ‘synd’ og ‘typologi/allegori’; man kan her finde mange nyttige oplysninger, der hjælper til en bedre eller fuldere forståelse af teksten. Forrest i bogen findes oversigt over, hvor man kan finde de forskellige faktabokse, der således kan fungere som en art minileksikon.

Bagest i bindet findes en række nyttige værktøjer: en tidstavle (over de forhistoriske perioder og over de bibelske perioder og en oversigt over de mål, vægt- og møntenheder, der benyttes i Bibelen. Derpå følger en sides indføring i benyttelsen af Studiebibelen og en oversigt over de forkortelser, der er almindelige på dansk for de bibelske bøger. Sidst findes en række (ni) kort over mellemøsten og middelhavsområdet og templerne.

Det kan umiddelbart undre, at de ordfoklaringer, vi kender fra den almindelige, autoriserede udgave ikke er medtaget. T.eks. opslaget ‘Time’ til NT-ordlisten, der bl.a. henviser til Matt 20,3, hvor nævnes dagens tredie time = omtr. kl. 9. Man kunne da tro, at dette så var forklaret på det pågælende sted i Matt i Studiebiblen, men det er ikke tilfældet. Nogle af opslagene er, indrømmet, dækket af faktabokse omkring i teksten.

*

Det er tydeligt alene ud fra bogens størrelse, at man har forsøgt at holde størrelsen inden for et handleligt format, således at bogens volume stort set ikke overskrider den almindelige autoriserede udgaves størrelse. Dette adresseres også i bogens forord, hvor det bemærkes, at det har været et mål at holde bogen i eet bind, og ‘at [den] ikke blev så uhåndterlig, at den ikke kunne være i en taske’ (s. 14).

Hermed sættes nogle ret kontante begrænsinger for bogens kommentarniveau. Ikke mindst idet man har villet udgive en bog, der ‘kan bruges i uddannelser på flere niveauer, herunder universitetsuddannelser, og i mange andre brede, folkelige sammenhænge’ (min fremh., s. 14). Det er spørgsmålet, hvad en sådan definition af læsergruppen egentlig skal være god for. Det forekommer i hvert fald at være alt for nemt at måtte beskære kommentaren så meget, at enten den ene eller den anden af disse to yderpoler må lades i stikken. Og man kan videre bemærke, at man – hvis man gerne ville beholde det lille format, men udbygge kommentaren – kunne trykke teksten med en lidt mindre sats (man jævnføre hermed andre studiebibler, t.eks. ESV Study Bible).*)

*) Når denne studiebibel er valgt her i nedenfor, så er det kun fordi, den er meget let tilgængelig, ikke fordi den nødvendigvis er udtryk for anmelderens egne teologiske holdninger.

*

Systemet, som kendes fra studiebibler i almindelighed, at have et antal såkaldte faktabokse rundt omkring i teksten, der samler op på større begreber, der forekommer på flere steder i teksten er meget velkomment. Imidlertid virker nogle af dem noget dekonstruerende i forhold til, at der er tale om en udgivelse af Bibelselskabet, der jo immervæk står for at udgive den Bibeloversættelse, der bruges af Folkekirken. Her skal kun nævnes et par eksempler.

  • Faktaboksen om ‘Skabelse’ (s. 23) indledes ‘I GT er skabelse ikke Guds frembringelse af verden ud af intet i metafysisk forstand.’ Kigger vi samtidig med i noterne i bunden af siden, oplyses vi om, at 1 Mos 1,1: ‘I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden’ kan forstås som en overskrift, idet det da skulle betyde, at Gud skabte hele verden. Har vi taget dette bort kan beretningen sagtens læses som at Gud ordnede allerede skabte ting. Men når det fremsættes så firkantet i faktaboksen, så må man med forordets bemærkning om, at ‘de kommentarer, der gives, normalt vil være af en type, som der vil være nogenlunde enighed om blandt fagkyndige,’ snart tro, at dette er den almindelige opfattelse ‘blandt fagkyndige’. Dette er dog ikke tilfældet, jf. bl.a. den orthodoxe tradition eller den tradition, der bl.a. kommer til udtryk i ESV Study Bible, der læser teksten som at Gud skabte af intet.

  • På side 1561 findes en faktaboks om ‘Synd’. Her får vi at vide, at der ‘efter Kristus er tilgivelse og et liv uden synd blevet muligt.’ Igen: Det kan sagtens være, at man kan tolke således ud af teksterne; men det synes ikke at rime med, hvad t.eks. Luthers teologi (jf. Bengt Hägglunds fremstilling i Teologins Historia, s. 207).

Nærværende anmelder er teologisk lægmand, så vi vil her ikke gå nærmere ind på en argumentation for det ene eller det andet standpunkt. Men som lægmand må man dog studse, idet man snuser til anden teologisk litteratur, over den skråsikkerhed, disse definitioner fremsættes med.

*

Alt i alt får man på trods af uklar definition af læsergruppe og indskrænketheder i faktabokse, en bog i eet bind, som dog kan være god for ‘den almindelige’ læser, som gerne vil have hjælp til den almindelige læsning. Man skal dog være klar over, at det ikke er den eneste sandhed, der formidles i t.eks. indledningerne, men i høj grad een skoles synspunkt. Og man kunne beklage, at man ikke har talt mere tydeligt, hvad angår denne skoles synspunkter (man henvises blot til andre bibelkommentarer, ‘der er skrevet med samme akademiske udgangspunkt som Studiebibelen’ (s. 14), hvilket alt for let kunne mistforstås derhen, at det, vi præsenteres for, er det akademiske standpunkt, medens andre fremstillinger så ikke er akademiske).

Endvidere får man i denne studiebibel ikke nogen hjælpende hånd ind i den tradition, vi selv er en del af, evt. står på den anden side af, og som vi under alle omstændigheder må kigge igennem, når vi kigger på vor egen historie. Tværtimod vil udgiverne tilsyneladende ikke se Bibelen gennem nogen traditions briller, men blot som ‘en tekstsamling’. Bibelen er iøvrigt, får vi at vide, ‘også og ikke mindst et monument over, hvordan mennesker har kunnet tænke og digte, lave regler og fortælle historier’ (min fremhævning, s. 14). Det er selvfølgelig et helt legitimt synspunkt at have; det er i hvert fald også noget, Bibelen kan fortælle om. Men man skulle dog have troet, at en Bibel udgivet af Bibelselskabet, ville være en Bibel, der blev sat ind i den kristne tradition, Bibelselskabet selv i sidste ende er vokset frem af.

Når dette er sagt, så får man mangen gang en udmærket hjælp ved detail-indføringen i bibelteksten – ikke mindst er det interessant, at der gives alternative oversættelser til flere tekststeder –, og det handlelige format, der på den ene side var så begrænsende, gør, at man nemt kan have bogen med overalt. Man kunne godt have ønsket den almindelige autoriserede Bibels gulligt farvede sider i denne udgave også, hvis man t.eks. skal sidde ude at læse (så lyset fra siderne ikke bliver for skarpt i øjnene), men ellers er bogen nydelig sat med en god, læsbar type. Sidernes opbygning giver endvidere et roligt billede, og man får let overblik.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.