Rystet spejl af Søren Ulrik Thomsen

Oprettet: 21.03.2011 - 16:11

Bog: "Rystet spejl" af Søren Ulrik Thomsen

Bogens forside

Digte fra en mand midt i livet, der kigger tilbage på levet liv og tab og frem med nysgerrighed fra det sted i livet han er

Forfatter: 
Søren Ulrik Thomsen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
55
Lån bogen - Køb bogen

Vidunderlig digtsamling, som eftertænksomt kredser om død og erindring, men som også rummer stor glæde og insisteren på livet. En digtsamling, man bliver glad af at læse

De seneste10 år
gik dobbelt så hurtigt som tiåret før
og nu blomstrer de sorte roser i sneen

Sådan slutter det første digt i Søren Ulrik Thomsens digtsamling 'Rystet spejl'. Meget smukkere kan følelsen af, at tiden med årene går hurtigere og hurtigere, jo ældre man bliver, vist ikke udtrykkes.

Det er tredive år siden, Søren Ulrik Thomsen debuterede med digtsamlingen 'City Slang', der på mange måder minder om 'Rystet spejl' - og ni år siden han sidst udgav en digtsamling.

Der er tale om 43 ret korte digte uden titel, som sprogligt er meget potente. For hvert ord betyder noget, og hvert sted får sit helt eget liv i Søren Ulrik Thomsens digte. Selv om de fleste af digtene handler om død og erindring, hvor erindring og nutid kædes sammen, er der ikke tale om dystre digte, men snarere reflekterende digte, der insisterer på livet. Søren Ulrik Thomsen bruger også det faktum, at han er blevet ældre, til nogle sjove, livskloge, jordnære og meget genkendelige betragtninger, så som at han allerede nu er ældre, end hans morfar nåede at blive, og erindringen om den unge vikar, der hentede sit lys fra den fremtid, der nu er godt og vel gået.

Der bliver også plads til et smukt kærlighedsdigt:
Elskede må vores kærlighed altid være
som musik, der lyder fra et andet rum.
På The Waldorf-Astroia. Mens det regner

Søren Ulrik Thomsen er tidligere blevet beskyldt for at være elitær, men jeg tror, at denne digtsamling vil gå rent ind hos alle, der giver sig tid til at læse den.

Man bliver nødt til at læse digtene flere gange, men det gør absolut ikke noget, for nydelsen bliver større for hver gang, ligesom man opfatter flere og flere detaljer. Jeg er normalt ikke den store læser af lyrik, men jeg faldt pladask for Søren Ulrik Thomsen allerede første gang, jeg stiftede bekendtskab med hans digte. Og når jeg læser digtene, kan jeg høre hans stemme. På forsiden er der et spejl, der godt kan ryste lidt, når man kigger i det, men så bliver man bare lidt kønnere!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.