Sødbitter af Stephanie Danler

Oprettet: 20.06.2017 - 09:01

Bog: "Sødbitter" af Stephanie Danler

Bogens forside

Tess ankommer til storbyen i sin søgen efter et liv, hun endnu ikke kan definere, men hun har et brændende ønske om at blive til nogen og høre til et sted.

Forfatter: 
Stephanie Danler
Oversætter: 
Ulla Oxvig
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt & Ringhof
Sidetal: 
389
Lån bogen - Køb bogen

Sødbitter af Stephanie Danler er perfekt sommerlæsning. Romanen er lige så delikat, berusende, appetitlig og beskidt, som forsiden lover.

Det var med forventningens glæde, jeg gik i gang med Stephanie Danlers ’Sødbitter’, og jeg blev bestemt ikke skuffet. ’Sødbitter’ giver et indblik i den kaotiske og sanselige restaurationsbranche og dens mørke og barske bagside. Det er er samtidig en moderne udviklingsroman om pigen fra landet, der kommer til storbyen for at finde sig selv og udleve sin drøm. De hårde realiteter rammer hurtigt, og den (naive) landsbypige møder både begær, intriger og stoffernes rus.

Romanens hovedperson er Tess, der flytter fra landet til storbyen New York. Hun får job på en hip og eftertragtet restaurant som tjener. Hun har ingen tjenererfaring, kender intet til vin og gourmetmad. Fra første dag indser hun, at i restaurationsbranchen er det kun de hårdeste, der overlever. Det sociale hierarki er barskt, og tonen er rå blandt de ansatte. Det er ikke bare mad og vin, der serveres, det er kunstværker:

” Smag handler først og fremmest om balance, sagde køkkenchefen. Surt, salt, sødt og bittert. Din tunge er forkodet. Evnen til at nyde det bitre, ja, endda til at hige efter det på samme måde, som du higer efter det søde, følger med det at have en veludviklet smagssans og fortæller i øvrigt en del om, hvordan du i almindelighed forholder dig til verden. ”(s. 28)

Romanen var en af de største kommercielle bogsuccesser i USA i 2016, derfor blev ’Sødbitter’ også sidste sommers mest instagrammede roman. På Instagram findes flere tusinde billeder, hvor læseheste rundt omkring i verden deler deres læsning af romanen med hashtagget #sweetbitter. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.