Sorg og camping af Lone Hørslev

Oprettet: 01.04.2011 - 15:46

Bog: "Sorg og camping" af Lone Hørslev

Bogens forside

En række mennesker i en lille jysk by er vævet sammen i et sælsomt mønster, der her beskrives humoristisk og skrapt

Forfatter: 
Lone Hørslev
Udgivet: 
2011
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
218
Lån bogen - Køb bogen

Hverdagens stille drama i udkantsdanmark (Ringkøbing) om ulykkelige ægteskaber, hverdagens trummerum … og en smule camping.

Første scene: En efterlysning af den 32-årige kvinde Gunnhildur, der er sporløst forsvundet.

Anden scene: Marianne er i gang med et nisselandskab og forberedelser til Jørgens fødselsdag, mens hun tænker tilbage på en sommerferie på en campingplads med svogeren Thomas og Gunnhildur, hvor Marianne fik digtsamlingen ”City slang” af svigerinden og blev så berørt af digtene. Jørgen synes egentlig han har et godt ægteskab med Marianne, men kæmper for at redde sin købmandsbutik fra konkurs.

Tredje scene: Jannie lader tankerne vandre tilbage til en afsluttet affære med den gifte Lauritz (Jørgens barndomsven), mens hun tilbereder brændende kærlighed til sin invaliderede mor, der bor lige ved siden af købmandsbutikken, hvor Jannie arbejder.

Stedet er Løkke ved Ringkøbing en iskold novemberdag i 1985. Historien fortælles på skift af de forskellige personer i løbet af én dag med flashbacks tilbage i tiden og arbejder sig langsomt hen imod klimakset, fødselsdagsfesten.

En roman der vækker mange forskellige følelser hos læseren: En trækken på smilebåndet over 80’er-nostalgien (Kir Royal, buksedragter og Kød i mørke); neglebideri ved tanken om Gunnhildurs forsvinden og utilpashed ved tanken om uvidende Jannies forestående møde med Lauritz og hans kone til fødselsdagsfesten.

Lone Hørslev har et gudbenådet talent for at beskrive hverdagens (mangel på) dramatik og rutiner på en så realistisk måde, at kartoffelskrælning bliver en spændende oplevelse, der samtidig (måske) afslører noget om personernes sindstilstand. Det samme gør en række absurde og sjove drømme hos personerne, som er indflettet i handlingen. De skiftende fortællestemmer skaber drive og belyser de samme problemstillinger fra forskellige vinkler. Det hele er så realistisk beskrevet, at man ér fluen på væggen. 

Er det lykken at være en fri fugl eller findes den i hverdagens trygge konformitet? Er det lykken at bo i Løkke eller nærmere en løkke om halsen?: ”om hvordan familien i middelklassen frivilligt enes om en illusion af sammenhold, hygge og varme, og også selvom alle godt ved at det netop er en illusion. Ren facade”. Gunnhildur, Marianne og Jannie er alle ulykkelige i kærligheden eller mangel på samme, og ingen er rigtigt der i livet, hvor de ønsker at være. De tre kvinder vælger hver især tre forskellige udveje, læs selv hvilke!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.