Stenkisten af Kjell Eriksson

Oprettet: 24.07.2006 - 12:06

Bog: "Stenkisten" af Kjell Eriksson

Bogens forside

Krimi - Kriminalinspektør Ann Lindell har store problemer i sit privatliv samtidig med opklaringen af en ubehagelig sag, der begynder med en formodet flugtbilist, der slår en mor og hendes lil

Forfatter: 
Kjell Eriksson
Oversætter: 
Lena Krogh Bertram
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
307
Lån bogen - Køb bogen

Uden for Uppsala køres en kvinde og hendes 6-årige datter ihjel af en flugtbilist. Tilfældighed eller mord?

Så barskt indledes anden bog i serien om kriminalkommissær Ann Lindell. Der er ofte en særegen vemodig stemning i dagens krimier. Rankins Rebus, Harveys Resnick, Mankells Wallander, Robinsons Banks eller Edwardsons Winter er ikke ligefrem festaber. Snarere er de Loneriders, som kæmper sig igennem hverdagens barske vilkår uden noget socialt liv ved siden af jobbet. Sådan er kriminalkommissær Ann Lindells liv også!

Hun kæmper med jobbet, som hun i øvrigt gør godt, mens hun forsøger at få hverdagen til at ligne et liv. Lindell havde faktisk en kæreste i "Lad jorden revne", men den tavse landarbejder og øbo Edvard med de stærke, smukke hænder krævede for meget, så det fik lov at glide ud. I "Stenkisten" forsøger hun igen en forsigtig tilnærmelse uden at stille for store forhåbninger.

Det er noget helt andet med sagen – for det gebét kan hun styre, og det gør hun yderst professionelt. 

Trafikmordene – for det er det naturligvis - på mor og datter i begyndelsen af bogen starter en lavine i lægemiddelfirmaet MedForsk. Samme morgen forsvinder den døde kvindes mand - forskningsleder på MedForsk Sven-Erik Cederén - sporløst, og han eftersøges i den tro, at han er flugtbilisten.

Cederén er indblandet i mystiske jordhandler i Den Dominikanske Republik, som man ikke kender noget til på MedForsk. MedForsk beskæftiger sig med forskning i neurologiske sygdomme som Parkinsons syge, og hertil bruges blandt andet forsøg på aber til udvikling af medicin, så inden bogen er ret gammel, er også dyreværnsaktivister indblandet.

Handlingen er som en langsomt malende mølle, der spytter resultater ud i den anden ende – ikke vildt dramatisk men gedigent og solidt håndværk. Forfatteren, som også er gartner, har smukke naturbeskrivelser fulde af duft, men også hans personer beskrives, så man føler sig forbundet med dem.

At Ann Lindell undervejs i dramaet opdager, at hun er blevet gravid ved et tåbeligt og tilfældigt møde med en bargæst, gør ikke bogen ringere. Skal hun få det barn, og hvordan skal hun fortælle Edvard fra Gräsö om fejltrinnet? Forholdet må ned at dykke nok engang.

Hvordan skal det dog ende? Det får vi måske at vide i "Prinsessen fra Burundi", som skulle udkomme senere på året. Men nyd nu blot "Stenkisten".

Oversat af Lena Krogh Bertram. Klim, 2006. 307 sider. Kr. 299,- 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.