Texas' rose af Dy Plambeck

Oprettet: 21.04.2008 - 12:06

Bog: "Texas' rose" af Dy Plambeck

Bogens forside

Abby Larsens familie lever sammen på et større landsted, men falder fra hinanden da urkraften, faster Lillian, pludselig rejser til Vietnam

Originaludgave: 2008

Forfatter: 
Dy Plambeck
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
178
Lån bogen - Køb bogen

Vidunderlig, velskrevet og vemodig mustread.

Faster Lillian. Farverigt livstykke og sprælsk og frodig western-entusiast. Vi møder hende første gang i 1987, da hun som fyrreårig sammen med familien udlever sin cowboydrøm på den svenske prærie. Faster Lillian stortrives blandt nordbagger og graner, familien er overbærende - læseren krummer tæer og kan lige så godt vænne sig til det.

Historien fortælles fabulerende af niecen, der efter faster Lillians død rejser til Vietnam for at hente urnen med hjem. Der er ikke meget westerndrøm over Vietnam, men her valgte faster at udvandre til efter at hun blev såret på sjælen og afskrev familien. Inden det kom så vidt, var hun ellers ildsjæl til fingerspidserne hjemme i Over Dråby. Engang vandrede hun f.eks. imod kapitalismen og kongehuset med en hjemmelavet Jesus på korset fastmonteret på ryggen. Det blev ikke akkompagneret af bifald, men det gjorde derimod hendes hjertevarme, sociale engagement i lokalmiljøet, eller westernklubben Gunslinger, eller hendes sjældne og ret unikke sangtalent, som hun udlevede under kunstnernavnet Texas' rose. Gerne på hesteryg. Der er nok eksempler at tage af. For faster Lillian var skøn og krydrede tilværelsen ødselt med vidunderlige dikkedarer.

"Texas' rose" er en helt igennem super velskrevet, boblende humoristisk og tankevækkende historie, der både underholder og kradser i den menneskelige facade. Faster Lillian må have været et af de sidste ærlige mennesker i verden, tænker jeg, og prøver at komme i tanke om, hvorfor det i virkeligheden er så pinligt og angstprovokerende at se eller høre om folk, der er 100 % ærlige. Over for sig selv og over for andre. Og hvorfor er det på en eller anden skæv måde frydefuldt at læse om?

Jeg nød hvert ord i denne historie og gumlede på hver sætning, før jeg lod den boble ned i maven. Historien er som en sang, man ikke kan få ud af hovedet. Og som en lidt sær bonus ved jeg pludselig pænt meget om cowboys og westernlivsstil.

Bare jeg havde en Faster Lillian.

Gyldendal, 2008. 178 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.