Frihedskamp og befrielse

Oprettet: 03.06.2017 - 21:07
Lars Ulrik Thomsen

Frihedskampen 1940 - 45 spiller  stadig en afgørende rolle for vores forståelse af det der sker i nutiden , f.eks. vores holdning til den nationale suverænitet

 

 

Mogens Fog (1904 – 1990) spillede en fremtrædende rolle i modstandskampen, som medstifter af Frit Danmark. Han blev minister for særlige anliggender i 1945, og var medlem af Folketinget fra 1940-45 for DKP.

Han blev senere rektor for Københavns Universitet og oplevede ungdomsoprøret i 1968. Nu var rollerne byttet rundt, idet han repræsenterede statsmagten og det etablerede.

Frit Danmark var Frihedsrådets organ under besættelsen og en vigtig formidler af nyheder, som ikke kom i den tyskvenlige og officielle presse.

 I 1952, nr. 1, bragte bladet en artikel af Mogens Fog, om udviklingen fra organisationens start under besættelsen, og 10 år senere da den var nedlagt.

Artiklen giver et godt billede af udviklingen, men rummer også en række mangler i bedømmelsen af mulighederne efter befrielsen. Der er tre vigtige knudepunkter i artiklen:

 1. Man var for længe om at udarbejde et fælles program i Frit Danmark, det var først færdig i 1947. Danmarks kommunistiske Parti og Dansk Samling var kommet med et fælles udspil allerede i april 1945.

2. Den internationale situation påvirkede samarbejdet negativt, f.eks. udviklingen i 1948 i Tjekkoslovakiet. Det blev forløberen for ´Den kolde Krig´.

3. Frit Danmark som organisation blev nedlagt i januar 1949, men med en beslutning om at bibeholde Frit Danmark som blad, for at sikre en dialog mellem alle der kæmpede i modstandsbevægelsen.

Det slår mig, når jeg læser artiklen, hvor lidt klassebevidsthed der findes i Mogens Fogs holdninger. Han har slet ikke forstået den dybe modsætning mellem arbejderklassen og monopolerne, som er det egentlige indhold i krigen og klassekampen.

Det Mogens Fog kan svinge sig op til, er at se Frit Danmark som en videreførelse og ajourføring af Grundvigs højskoleideer. Det er jo en nykantiansk holdning til spørgsmålet og ikke en marxistisk.

Folkestrejken var et helt nyt begreb der opstod i forbindelse med besættelsen. Det var resultatet af den særlige strategi, der blev udformet af Kommunistisk Internationale i 1935 om enheds- og folkefront.

Det viste sig, at en hel bys samlede optræden i protest mod besættelsesmagten kunne knække den overlegne tyske militærmagt.

Dermed var der skabt et helt nyt folkeligt våben, som blev anvendt med stor succes i samtlige større byer både i 1943 og ´44. Selvom demonstrationerne foregik fredeligt var der alligevel ofre på grund af den tyske terror.

Hovedparten af Danmarks befolkning fulgte Frihedsrådets paroler, der var helt afgørende for at Danmark blev anerkendt blandt de allierede magter efter krigen.

 Det undrer mig også, hvorfor man ikke forsøgte at mobilisere hele modstandsbevægelsen, i kravene om udrensning, et retsopgør og en befæstelse af demokratiet? Frihedsrådet havde jo glimrende erfaringer fra folkestrejkerne, som var med til at gennemtvinge helt elementære krav over for besættelsesmagten.

Det handlede jo om at bruge den styrke og selvtillid, der var opnået i modstandskampen og sikre at de store ofre ikke var gjort forgæves. Men alt dette forbigår Mogens Fog desværre, han belyser emnet med følgende bemærkninger:

På to områder anså vi os i stand til at influere på denne fornyelse: En indsats for bedre sociale kår, opfyldelse af de løfter man under krigen havde givet folkene om en verden i national og samfunds-mæssig tryghed, — og en påvirkning af det politiske liv, så menigmand mere direkte end før følte sit medansvar og sin pligt i landets forvaltning og dermed bidrog til at nedbryde den partitaktiske isolation. Før det første valg prøvede »Frit Danmark« at give stødet til en nyskabning i dansk politik, en blok af »uafhængige demokrater«, der i valgteknisk henseende skulle optræde som parti, og hvis medlemmer, udgået af frihedsbevægelsens rækker, skulle stille sig til valg på et begrænset fælles program både om opgøret og om visse økonomiske og sociale krav, men som i øvrigt i rigsdagen skulle være frit stillet over for de dagsaktuelle problemer.”

 Det undrer mig også, da man valgte at nedlægge Frit Danmark i januar 1949, at man ikke havde større bredde i beslutningen, der blev taget med 42 for og 40 imod. Det virker mere som et repræsentantskab end en kongres.

Mogens Fog går ind på debatten omkring udviklingen i Tjekkoslovakiet i 1948. Et flertal i Frit Danmark stemte for at fordømme udviklingen, mens Fog forklarer hvorfor han og kommunisterne undlod at stemme for den:

 

Kommunisterne, herunder jeg selv, stemte ikke for denne resolution, men heller ikke imod den. Denne holdning havde en dobbelt begrundelse: Kommunisterne fortolker frihedsprincipperne anderledes end hovedledelsens flertal og anså dem for krænkede på det groveste adskillige steder i verden, som ikke nævnes hverken i denne eller i andre resolutioner fra Frit Danmarks side. Men de ønskede ikke at sprænge en samling, som stadig havde netop den opgave at lade meningerne brydes.”

 

Dette afsnit i artiklen er særdeles lærerigt, og det har betydning langt ud over den Tjekkoslovakiske folkerevolution i 1948, i et bredere enhedsarbejde.

Artiklen slutter med nogle bemærkninger, om kommunisternes muligheder for at komme til orde i debatten. De er lige så aktuelle i dag, hvor vide kredse forsøger at sætte kommunisterne uden for grundloven, som man gjorde det under besættelsen og under den kolde krig. Derfor var vurderingen om, at videreføre Frit Danmark som et blad også helt rigtig:

 

Frit Danmark må stadig have den opgave at fremdrage synspunkter og fakta, som forties i den officielle debat. Men kan de anfægtes, må de imødegås på stedet. Det er svigtende ansvarsfølelse blot at lukke sig af i sin egen opfattelse uden at prøve dens bærekraft i åbenlys ordveksling med modparten.”

 

Alt i alt er artiklen værdifuld som et historisk bidrag til at forstå modstandskampen og de brydninger der opstod med befrielsen i 1945. Vi kan lære af erfaringerne og sikre, at der med en dansk løsrivelse fra EU ikke sker de samme fejltagelser som dengang.

Vi står midt i en ny frihedskamp, hvor det gælder om at sikre dansk selvstændighed og en social og demokratisk fornyelse, som er helt på højde med besættelsestidens.

Frit Danmark udgav to hvidbøger om besættelsen, som er yderst læseværdige. De giver et sandfærdigt billede af modstandskampens betingelser, et billede som desværre er blevet noget mudret med årene.

 For at give et indtryk af de tanker og følelser der er forbundet med besættelsen, vil jeg slutte med Otto Gelsteds digt ´De mørke fugle fløj´:

 

De mørke fugle fløj
ved gry med motorstøj
i eskadriller over byens tage.
Da så vi og forstod,
det gik til hjertets rod,
at vi fik trældoms bitre brød at smage.

En dag så klar og blå!

Den sol vi vented på
var kommet, men den lyste som i blinde.
Betvunget, smertestum
lå Danmark sluttet krum,
så dybt i kval og nød som ingensinde.

Men i den angstens stund,
Du lå med blodig mund
og alt omkring var dødsens nat og gru,
da så vi og forstod
til vore hjerters rod,
at aldrig har vi elsket Dig som nu!