Morten Ramsland

Morten Ramsland

Morten Ramsland er født i 1971 i Næsby på Fyn og debuterede i 1993 med digtsamlingen 'Når fuglene driver bort'. Han er uddannet cand.mag. i Dansk og Kunsthistorie fra Aarhus Universitet.

I 1998 kunne Morten Ramsland skrive romanforfatter på cv'et for første gang efter udgivelsen af den lyriske dannelsesroman Akaciedrømme, der tematiserer identitetsforvirring, men også identitetsskabelse gennem en ung mands rejse gennem Afrika i 1998. 

Det helt store gennembrud kom med den anmelderroste slægtsroman Hundehoved i 2005. 'Hundehoved' følger på morsom og grotesk vis en norsk-dansk familie fra 1930'erne til i dag og karakteriserer undervejs de forskellige skæbners op- og nedture. En dyberegående analyse af romanen kan læses her. Morten Ramsland udnævner nobelprisvindende mastodonter som Günther Grass og Gabriel García Márquez til sine litterære forbilleder. Blandt andet fordi de deler hans begejstring for den magiske realisme. 'Hundehoved' sættes i forbindelse med storværker af disse forfattere i denne artikel, hvor værkernes tematikker sammenlignes og uddybes.

'Hundehoved' blev taget godt  imod og modtog flere litteraturpriser heriblandt Læsernes Bogpris og De Gyldne Laurbær i 2006. Litteratursidens begejstrede anmelder skriver blandt andet:"Bogen er meget begavet og velkomponeret med brug af magisk realisme, og fortælleren er klassisk alvidende. Det er ham, der hjemsøges af hundehovedet. Der er mange gode historier, grumme og voldsomme scener, som fortælles i et højt tempo."  

Morten Ramsland fortsætter i det satiriske og socialrealistiske spor med Sumobrødre fra 2010. 'Sumobrødre' karakteriserer gennem drengen Lars et uskyldigt emne som barndom gennem barske drengestreger i en tid, hvor børn ofte blev overladt til sig selv. Bogen er således både en kritik af og en hyldest til barndommens vildskab.

Romanen Æg fra 2017 lægger sig i forlængelse af 'Sumobrødre' og 'Hundehoved's tematikker og fortsætter dermed med at udforske familieliv og identitet. Den har dog rykket det meste af handlingen tilbage til 1300 tallets Fyn, hvor familiens forfædre lader sit liv styre af overtro. Alt sammen fortalt gennem morfaderen, der også optræder i 'Sumobrødre,' og fungerer som koblingen mellem de vanvittige middelalderhistorier og livet i nutiden.

Som Morten Ramslands forrige værker er 'Æg' svær at sætte i bås både tematisk og genremæssigt. Vores anmelder beskriver: "‘Æg’ er ikke en traditionel historisk roman, men snarere en sammenkogt ret, der består af lige dele slægtsroman, spøg og skæmt, uhæmmet historiefortælling og historiske anekdoter om livet blandt almuen tilsat farceagtige optrin." Læs hele anmeldelsen her

Emnerne i Morten Ramslands forfatterskab spænder vidt og kan udforskes videre gennem temaerne Ud med litteraturen og 'Dirty realism' i nyere nordisk litteratur.


Morten Ramsland har skrevet om sig selv på Litteratursiden:

Født i 1971, voksede op i Næsby - en forstad til Odense. Ville gennem det meste af min barndom og min tidligste ungdom gerne være biolog, for jeg var god til de matematiske fag og til at gemme mig ude i naturen og rimelig dårlig til de sproglige fag.

I dag kan jeg selvfølgelig godt se enkelte sporadiske tegn på, at der var en forfatter gemt i mig: et indadvendt fantasiliv, som jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle stille op med; enkelte affærer med mærkelige voksenforfattere, hvis bøger min mor skulle hente inde i bibliotekernes voksenafdeling, fordi jeg ikke turde gå derind selv; en række alt for fantasifulde danske stile, som min dansklærer ikke kunne lide osv. Men bortset fra ganske få undtagelser levede mit liv med litteraturen en skyggetilværelse gennem hele min barndom og mine teenageår, indtil jeg i slutningen af 3.g læste en Strunge digtsamling som – paf! – vendte fuldstændig op og ned på mit syn på, hvad litteratur var for en størrelse.

Jeg begyndte straks at læse lyrik i den helt store stil og begyndte at skrive digte fra den ene dag til den anden. To år efter debuterede jeg med digtsamlingen Når fuglene driver bort (1993) på Rosinante og begyndte samtidig at læse dansk og kunsthistorie på Århus Universitet. Jeg troede, jeg skulle skrive (og udgive, selvfølgelig) en masse digtsamlinger, men det er stadig kun blevet til den ene. Mine digte blev ikke særlig gode, og jeg fik afvist den ene digtsamling efter den anden af mit forlag op igennem 90’erne, indtil jeg droppede digtene og skrev den lyriske roman Akaciedrømme (Rosinante 1998), som rigtig mange anmeldere ikke særligt godt kunne lide. Derefter afsluttede jeg mit studie i 1999, rejste til Indien og overvejede, hvad jeg skulle stille op med mit forfatter- og arbejdsliv. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ville være forfatter, og at jeg ville gøre alt for at undgå at bruge min uddannelse til noget, men det skulle ligesom falde på plads inde i hovedet på mig. Det gjorde det ikke mindst i mødet med Salman Rushdies romaner.

Hjemme igen gik jeg i gang med slægtsromanen Hundehoved og arbejdede som handicaphjælper i de 5 år, som det tog at skrive romanen. Hundehoved blev en umiddelbar succes, da den udkom i 2005 (De gyldne Laurbær, Læsernes bogpris, Radioens romanpris, oversat til 13 sprog). Og pludselig var det muligt for mig at være forfatter på fuld tid.

Har desuden skrevet 6 billedbøger for børn – alle historier, jeg selv synes er vokset ud af de mange børnemiljøskildringer i Hundehoved.

Foto: Martin Dam Kristensen

Debut: 
1993
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Med sin møntskat under armen sad ham øverst på det første af de tre flyttelæs, der kørte ud til det nye hus, hvor de nu skulle bo for altid. Så man bort fra enkelte detaljer havde Askild tegnet og bygget hele huset selv, og den kubistiske inspiration lod sig ikke fornægte. "Hvorfor er spisekammeret sekskantet, hvorfor har du lavet gangen så skæv?" spurgte Bjørk, da hun første gang besigtigede huset. Andre detaljer undlod hun at kommentere: Visse døre kunne ikke lukkes, taget var utæt, isoleringen mangelfuld, trægulvene høvlet så usystematisk, at man fik splinter i fødderne. Men end ikke den kubistiske inspiration kunne sætte skår i glæden, og Bjørk var lettet over at være sluppet fri for den dominerende svigermor og hendes rædselsfulde vitamindrikke.

Også Flapøre var benovet. Han fik sit eget værelse! Hele dagen løb han glad rundt i huset, og ved aftenstid var han inde for at besigtige skabet under vasken. Han lukkede skabslågen efter sig og greb automatisk en blyantstump, hvorefter han gav sig til at tegne uhyrer på indersiden af lågen. I den døs, han altid henfaldt til, når han sad under en vask, hørte han Hugtanden tale om skattekister fulde af mønter, som fik villige ungmøer til at bryde ud i sang.

Fra: Hundehoved. Rosinante, 2005. S. 149-150

Inspiration

Der er tusindvis af inspirationskilder, men jeg vil prøve at samle dem i tre kategorier. Den første består af stemninger, følelser, toner, sanseindtryk. Det var sådan det hele startede, med lyrikken og med min debutroman Akaciedrømme: en måde at fange og videreudvikle den konstante sanse- og følelsesstrøm på. I den næste kategori befinder alle historierne sig: myterne, skrønerne, røverhistorierne. Som mennesker er vi alle konstruktører af vores egen livshistorie, vi er alle fortællere af levet liv og den måde andre mennesker organiserer, strukturerer og genfortæller deres eget liv på er en kilde til stor inspiration. Jeg henter her primært inspirationen i de nære relationer. Det er mennesker, jeg kender bedst – inklusiv mig selv naturligvis – som giver mig de bedste historier, og så konspirerer historierne med min fantasi. Den sidste kategori er den litterære inspiration, som selvfølgelig er enorm – og bred. Men jeg skal ikke fornægte en vis forkærlighed for farverig maksimalisme, Salman Rushdie, John Irving, Einar Már Gudmundsson, Gabriel Garcia Marquez, Toni Morrison, Jefferey Eugenides mf. Litteratur der leger. Barndommens tilsynekomst i enkelte bøger af J.M. Coetzee, Roddy Doyle, Péter Nádas og Charles Bukowski har også inspireret mig meget, ligesom de bøger, jeg ikke kan lide, mens jeg læser dem, men som begynder at vokse i mig længe efter jeg har lagt dem væk. Og så er der musikken og maleriet. Alle de andre historier. Børnebøgerne. Nysgerrigheden, lysten til at lege, skriveprocessen som en opdagelsesrejse ind i nye landskaber. Alt det udenfor kategori.

Se også